Vaccination

Vaccination

Vaccination mod influenza

På Viborg Svane Apotek, Viborg Rådhus og Overlund Apotek kan du fra den 1. oktober 2024* til den 28. februar 2025 blive vaccineret mod influenza.

Vi har vaccine-certificeret personale, som står klar til at give dig stikket. På apoteket gives vaccinationer på delegation fra Medicals ApS.

Vi vaccinerer mandag til fredag i tidsrummet 9.30-11.45 og 13.15-16.45. Vi vaccinerer ikke i weekenderne.

Vi vaccinerer uden tidsbestilling.

Hvis du ikke er i risikogruppe koster en vaccination mod influenza 220 kr.* på apoteket.

Hvis du er i risikogruppe, kan du få vaccinen gratis på Regionens vaccinationssteder. Regionens Hotline kan kontaktes på tlf.nr. 70232415.

Hvis du er en virksomhed, er det muligt at lave en firmaaftale, så dine medarbejdere kan blive vaccineret på apoteket og få regningen sendt til virksomheden. Firmaaftaler oprettes på www.apovac.dk under Firmaaftaler.

Sundhedspersonale og Kommunens medarbejdere kan ligeledes blive vaccineret ved at lave en aftale med Apovac eller apoteket.

 


                        *Forbehold for ændring af opstartsdato og vaccinepriser