Nyhedsbrev
Ledig stilling som Farmaceut

Ledig stilling som Farmaceut

Da vi ønsker at opnormere vores farmaceutbemanding søger vi en ekstra farmaceut til Viborg Svane Apotek.

Farmaceuternes vigtigste opgave er, at sikre det høje faglige niveau på apoteket. Du vil blandt andet få mulighed for at arbejde med intern information og medicinsamtaler samt vaccination.

Hvis du er nyuddannet er du også meget velkommen til at søge. Så laver vi en god udviklingsplan for dig.

Hvorfor skal du søge job hos os?
Det skal du fordi vi er en rigtig god arbejdsplads. Vi har faglighed, fællesskab og fleksibilitet i fokus.

Hos os er visionen ”Godt at være kunde, Rart at være ansat”. Vi har den gode kundeoplevelse i centrum. Der skal være tid til kunderne, så alle kunder får den bedst mulige service.

Vi starter hver dag ud med fælles online morgenbriefing, hvor alle ansatte, uanset arbejdssted, deltager. Dette sikrer det gode fællesskab og giver mulighed for at dele vores faglige viden med hinanden. Derudover har vi hver uge to faglige morgenmøder.

Vi arbejder aktivt for at sikre det gode kollegaskab gennem sociale arrangementer og vores teamånd, som er kendetegnet ved sammenhold og fælles ansvarlighed.

Hos os ved vi, at ingen kan alt, men sammen kan vi det meste. Derfor arbejder vi for, at alle medarbejdere udnytter deres kompetencer bedst muligt. Det gør vi ved at skræddersy den enkeltes arbejdsopgaver efter ønsker og kompetencer.

Vores apotek består af 3 apoteksenheder, hovedapoteket Viborg Svane Apotek og de to filialer Viborg Rådhus Apotek og Overlund Apotek. Alle tre apoteker ligger i Viborg by, og der er kun 10 minutters kørsel imellem dem.

Hvad tilbyder vi?
Vi søger en farmaceut til en fast stilling på 130-160 timer om måneden med tiltrædelse hurtigst muligt.

Da vi ønsker at tilbyde sundhedsydelser som medicinsamtaler, compliancesamtaler og genordination på alle tre enheder, vil du rotere mellem enhederne, ligesom resten af personalet gør.

Hos os er der mulighed for at få et individuelt tilpasset arbejdsskema, så der kan være balance mellem arbejds- og privatliv.

Vi vaccinerer under APOVAC på alle tre enheder, hvor der er indrettet vaccinationsrum. Så her får du mulighed for at give kunderne en service med fagligheden i top.

Lidt om det praktiske på apoteket
Vi benytter PharmaNet, har Apostore robotter på alle 3 apoteksenheder og er medlem af kæden APOTEKEREN. 
Vi er desuden uddannelsesapotek for farmakonom- og farmaceutstuderende.

Ansøgning
Vil du vide mere om apoteket eller jobbet, så ring gerne til souschef Melanie Bliksted på tlf. 86 62 00 22.

Ansøgning, CV, eksamensbeviser, anbefalinger og andre relevante bilag sendes til 003rz@apoteket.dk. Samtaler afholdes løbende.